Pressemeddelelse - Jan Storgaard

Kontaktinformationer

Brundtland alle 3
DK-6520 Toftlund
Tel. +45 73 83 16 00
CVR: 56090614

Pressemeddelelse - Jan Storgaard

JAN STORGAARD NY FORRETNINGSFØRER FOR BRUNDTLAND GOLFCENTER

Det er en person med en solid restaurations-, hotel- og ikke mindst golferfaring, der 1. juli tiltræder jobbet som forretningsfører for Brundtland Golfcenter i Toftlund.

Jan Storgaard, der er 55 år, tog i 1988-90 hotellederuddannelsen på Hotellederskolen i København og har siden deltaget i flere af Horestas efteruddannelsesprogrammer.

Han har været hoteldirektør i over 10 år, herunder bl.a. direktør for Løgstør Golfbane, Løgstør Parkhotel Golf- & Wellness Resort, ligesom han har været marketingchef på Himmerland Golf & Spa Resort i forbindelse med ”Made in Denmark”.

Jan Storgaard kender i øvrigt Brundtland Golfcenter ganske udmærket fra sin tid som salgs- og marketingdirektør (og senere medlem af direktionen) i kæden Danske Hoteller, hvor 2 af kædens i alt 21 hoteller – Norden i Haderslev og Dagmar i Ribe – netop havde et fint samarbejde med Brundtland Golfcenter omkring golfophold, et samarbejde Jan Storgaard vil udbygge yderligere.

Jan Storgaard er gift med Eva og parret har i alt 6 børn, hvoraf 3 er hjemmeboende. Jan Storgaard flytter i første omgang alene til Toftlund, men det er tanken, at familien snarest følger efter.

Jan Storgaard er indehaver af et golfkørekort, men arbejdet har de sidste år taget ganske meget af hans fritid, så det er ikke blevet til så meget med golfspillet eller cykling, som er en anden af Jan Storgaards fritidsinteresser.

…. Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet med fortsat udvikling af både golfanlægget, hotel- og restaurantdelen samt kursus- og konferencevirksomheden på Brundtland Golfcenter, som jeg ser store muligheder i, fortæller Jan Storgaard, der først og fremmest vil satse på at tilføre centret flere aktiviteter også for ikke – golfere, således at centret forhåbentlig bliver et populært mødested for både golfspillere og ikke-golfspillere.

En af de større opgaver vil være at opbygge en erhvervs- og fordelsklub, der skal kunne tiltrække flere interesserede også uden for lokalområdet med interessante foredrag, smagninger, gode tilbud og arrangementer af forskellig art, ligesom Brundtland Golfcenter jo nu også kan tilbyde fodboldgolf, golfkørekort på en forlænget weekend og masser af andre aktiviteter, så der er noget for enhver smag, slutter Jan Storgaard.

For yderligere oplysninger kontakt Jan Storgaard på 51447769 eller Eivind Dam Jensen på 75 136300

Kommentar

Kontaktinformationer

Brundtland alle 3
DK-6520 Toftlund
Tel. +45 73 83 16 00
CVR: 56090614

Em bane med masser af udfordringer...

18-hullers banen er udviklet med inspiration fra mange 1. klasses udenlandske baner. Banen er karakteriseret ved brede fairways og mange søer omkring hurtige, kuperede greens. Banen er utrolig velplejet, og banen giver mange udfordringer for alle golfspillere på alle niveauer.

Brundtlandbanen har flere gange lagt bane til Ecco-touren med stor succes, og spillerne har hver gang rost banen.

Banen ligger i et gammelt engområde, hvor det helt naturligt er et fladt terræn. Det gør banen overkommelig at spille for alle aldersgrupper.

Tilmeld dig vores nyhedsmail